Maelkekvaeg_4_1

ARLAS VALUTAKURSMODEL

Mejeriet fremfører, at ”det udjævner sig over tid”.
Der er imidlertid ingen mekanisme i modellen, som sikrer en udjævning af afregningsprisen på sigt, og hvis det var tilfældet, så var der jo ingen behov for modellen. Uheldigvis er det foreløbig kun danske og tyske mælkeproducenter, som er sorteper i mejeriets valutakursmodel. Danske andelshavere har haft et efterslæb siden januar 2011. Siden 2008 har der været stor forskel på udbetalingerne i danske kroner i forhold til Svenske kroner og også overfor Engelske pund. Det er uacceptabelt, og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har gennem lang tid opfordret til at ophæve modellen.

De blå pinde på figurerne herunder viser forskellen mellem den danske pris og prisen, som henholdsvis svenske og engelske andelshavere har fået udbetalt ved omregning til gennemsnitlig månedskurs måned for måned gennem de seneste år. En pind opad betyder, at de udenlandske andelshavere har fået mere end danskerne, og omvendt, når pinden går under aksen. Forskellene i udbetaling fremkommer, fordi Arla Foods bruger gennemsnittet af valutakursen for de seneste otte kvartaler, når de veksler penge til de udenlandske andelshavere. Den røde kurve viser det samlede efterslæb eller overskud, som de månedlige forskelle i udbetaling afstedkommer.

 

Danske og tyske andelshavere i Arla Foods får stadig den højeste pris for mælk. Kursen på svenske kroner er faldet til omkring 75 øre gennem de seneste måneder, og det betyder, at den svenske underbetaling stiger, og samtidig falder danskernes efterslæb. Det summerede danske efterslæb siden 2007 overfor svenske andelshavere er således nede på blot 2,5 øre pr. kg årsproduktion, det laveste niveau i syv år. De nye kursforhold betyder, at det snart er svenskerne, der oparbejder efterslæb, hvis kursen holder sig nede.
Prisomregningen sker på acontopris uden GM-tillæg, som LDM betragter som et kvalitetstillæg.

 

UK-leverandørernes underbetaling er stadig stor på cirka minus 20 øre. Den gode nyhed for englænderne er, at hvis kursforholdene ikke forværres igen, vil underbetalingen snart begynde at aftage, og dermed vil UK-efterslæbet begynde at stabilisere sig. Det danske efterslæb er blevet negativt, det vil sige, at de danske andelshavere siden oktober 2012 alt i alt har fået mere for mælken end englænderne.
Prisudsvingene på grund af Arla Foods’ valutakursmodel kan være vanskelige at forstå, hvis nogen er interesserede i yderligere forklaring, er medlemmer altid velkomne til at kontakte LDM’s sekretariat, ligesom LDM gerne deltager i medlemmernes erfamøder.

Arla Foods har ifølge LDM’s oplysninger meldt ud til repræsentantskabet, at valutakursmodellen ikke har nogen effekt for mejeriet. Den udmelding ligger i tråd med LDM’s mangeårige påstand, og understreger blot LDM’s spørgsmål, hvad skal vi så med den? Det er altså blot en tvungen ”lånekasse” mellem andelshaverleverandører – det er der ikke behov for.

Opdateret 22. december 2017