Maelkekvaeg_4_1

ARLAS VALUTAKURSMODEL

Mejeriet fremfører, at ”det udjævner sig over tid”.
Der er imidlertid ingen mekanisme i modellen, som sikrer en udjævning af afregningsprisen på sigt, og hvis det var tilfældet, så var der jo ingen behov for modellen. Uheldigvis er det foreløbig kun danske og tyske mælkeproducenter, som er sorteper i mejeriets valutakursmodel. Danske andelshavere har haft et efterslæb siden januar 2011. Siden 2008 har der været stor forskel på udbetalingerne i danske kroner i forhold til Svenske kroner og også overfor Engelske pund. Det er uacceptabelt, og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har gennem lang tid opfordret til at ophæve modellen.

De blå pinde på figurerne herunder viser forskellen mellem den danske pris og prisen, som henholdsvis svenske og engelske andelshavere har fået udbetalt ved omregning til gennemsnitlig månedskurs måned for måned gennem de seneste år. En pind opad betyder, at de udenlandske andelshavere har fået mere end danskerne, og omvendt, når pinden går under aksen. Forskellene i udbetaling fremkommer, fordi Arla Foods bruger gennemsnittet af valutakursen for de seneste otte kvartaler, når de veksler penge til de udenlandske andelshavere. Den røde kurve viser det samlede efterslæb eller overskud, som de månedlige forskelle i udbetaling afstedkommer.

Danske og tyske andelshavere i Arla Foods får stadig den højeste pris for mælk. Kursen på både svenske kroner og engelske pund er faldet i forhold til danske kroner og euro gennem de seneste måneder, og det betyder engelsk og svensk underbetaling. Værst for svenskerne, der i øjeblikket ville få cirka 13 øre mere for mælken ved at sælge den for danske kroner. Det betyder naturligvis også, at de lande, især Danmark og Tyskland, der får udbetalt i kr. og euro får tilsvarende for meget, ikke øre for øre fordi der er forskellige mængder, men i samlet beløb.
Hvis al mælk blev afregnet med samme eurobeløb ville danske andelshavere få cirka tre øre mindre efter veksling i banken. Svenskerne ville til gengæld få cirka 14 svenske øre mere, end de får udbetalt ved Arla Foods’ vekselkurs.
Prisomregningen sker på acontopris inklusiv Arlagården Plus tillæg, men uden GM-tillæg, som LDM betragter som et kvalitetstillæg.

 

UK-leverandørernes underbetaling er faldet, men den faldende pundkurs betyder, at hvis kursforholdene forbliver uændrede, vil efterslæbet om to år være oppe på 15 øre pr kg årsproduktion.
Det danske efterslæb er samlet set blevet negativt. Det vil sige, at de danske andelshavere siden oktober 2012 alt i alt har fået mere for mælken end englænderne.

Valutakursmodellen har ikke har nogen effekt for mejeriets indtjening, og derfor undrer LDM sig over, hvad skal vi med den? Det er altså blot en tvungen ”lånekasse” mellem andelshaverleverandører – det er der ikke behov for.
Arla Foods har begrundet modellen overfor LDM med behov for en udligningsperiode for et lands mælkeproducenter, hvis valutaforhold ændrer sig pludseligt. LDM fastholder imidlertid opfordringen til at udfase valutakursmodellen, eller som minimum at nedskære modelgrundlaget fra de nuværende otte kvartaler bagud til en mere tidssvarende model.

Prisudsvingene på grund af Arla Foods’ valutakursmodel kan være vanskelige at forstå. Hvis nogen er interesserede i yderligere forklaring, er medlemmer altid velkomne til at kontakte LDM’s sekretariat, ligesom LDM gerne deltager i medlemmernes erfamøder.

Opdateret 16.august  2018