Maelkekvaeg_4_1

ARLAS VALUTAKURSMODEL

Mejeriet fremfører, at ”det udjævner sig over tid”.
Der er imidlertid ingen mekanisme i modellen, som sikrer en udjævning af afregningsprisen på sigt, og hvis det var tilfældet, så var der jo ingen behov for modellen. Uheldigvis er det foreløbig kun danske og tyske mælkeproducenter, som er sorteper i mejeriets valutakursmodel. Danske andelshavere har haft et efterslæb siden januar 2011. Siden 2008 har der været stor forskel på udbetalingerne i danske kroner i forhold til Svenske kroner og også overfor Engelske pund. Det er uacceptabelt, og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har gennem lang tid opfordret til at ophæve modellen.

De blå pinde på figurerne herunder viser forskellen mellem den danske pris og prisen, som henholdsvis svenske og engelske andelshavere har fået udbetalt ved omregning til gennemsnitlig månedskurs måned for måned gennem de seneste år. En pind opad betyder, at de udenlandske andelshavere har fået mere end danskerne, og omvendt, når pinden går under aksen. Forskellene i udbetaling fremkommer, fordi Arla Foods bruger gennemsnittet af valutakursen for de seneste otte kvartaler, når de veksler penge til de udenlandske andelshavere. Den røde kurve viser det samlede efterslæb eller overskud, som de månedlige forskelle i udbetaling afstedkommer.

 

Danske og tyske andelshavere i Arla Foods får stadig den højeste pris for mælk. Kursen på svenske kroner er stadig på et lavere niveau, og det betyder, at svenskerne bliver underbetalt. Det summerede danske efterslæb siden 2007 overfor svenske andelshavere er således nede på godt fire øre pr. kg årsproduktion.
Ved uændrede pris- og kursforhold vil efterslæbet overfor de svenske andelshavere forblive på mellem fire og fem øre.
Prisomregningen sker på acontopris uden GM-tillæg, som LDM betragter som et kvalitetstillæg.

 

2017-10-valutakurser-UK
UK-leverandørerne er næppe stolte af prisen fra Arla Foods for tiden. I halvandet år er de engelske andelshavere måned for måned blevet underbetalt med 20-30 øre i forhold til danske og tyske andelshavere, når man omregner prisen.
Det danske efterslæb er blevet negativt, det vil sige, at de danske andelshavere siden oktober 2012, alt i alt har fået mere for mælken end englænderne.
Prisudsvingene på grund af Arla Foods valutakursmodel kan være vanskelige at forstå, hvis nogen er interesserede i yderligere forklaring, er medlemmer altid velkomne til at kontakte LDM’s sekretariat, ligesom LDM gerne deltager i medlemmernes erfamøder.
– Og i øvrigt mener LDM, at den skævvridende valutakursmodel skal ophæves.

Opdateret 16. oktober 2017