Fredericia den 26. februar 2010

Til danske repræsentantskabsmedlemmer for Arla Foods
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter ser med bekymring på den investeringsstrategi, der overvejes i Arla Foods for 2010 på i alt cirka 1,8 mia. kr. Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er fuldt ud bevidst om, at mejerianlæggene skal vedligeholdes og holdes i god stand ligesom nødvendige investeringer og udskiftninger naturligvis skal foretages.
Samme situation gælder på andelshavernes bedrifter, men ud over nødtørftigt vedligehold er det de færreste, der kan tillade sig andre udgifter selv til nok så gode projekter. Derfor forekommer det meget betænkeligt, hvis mejeriet tillader sig at gennemføre store investeringer på andelshavernes bekostning.
Situationen hos primærproducenterne er så truende for øjeblikket, at enhver krone, som Arla Foods ikke udbetaler til andelshaverne er med til at skubbe et væsentligt udsnit af producenterne tættere på en konkurs. I det lys opfordrer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter til at alle investeringer, der foretages i det kommende år, er investeringer, der giver afkast på meget kort sigt, og at disse investeringer kan foretages uden at påvirke afregningsprisen i negativ retning. Investeringer skal altså med andre ord lånefinansieres fuldt ud uden samtidig konsolidering, og de skal give tilstrækkeligt afkast til at investeringen er rentabel straks, ellers er det ikke en god investering for andelshaverne i den nuværende situation.
På samme baggrund opfordrer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter på det kraftigste til ekstraordinært at udbetale hele overskuddet for 2009 uden bidrag til personlige konti og uden konsolidering til mejeriet. Normalt vil en sådan praksis være uansvarlig, men i den nuværende situation er det nødvendigt for at sikre en fremtidig indvejning af mælk fra de nuværende andelshavere.
Det bør derfor gentages: Enhver krone, som Arla Foods ikke udbetaler til andelshaverne er med til at skubbe producenterne tættere på en konkurs, fordi andelshaverne skal til banken for at låne hver en krone. For mange er det ikke længere et spørgsmål om rentesats, men et spørgsmål om overlevelse.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter opfordrer også til, at repræsentantskabet overvejer den samlede effekt af den nuværende krise sammenholdt med de effekter, der må forudses som følge af Grøn Vækst, Lov om hold af malkekvæg og deres afkom samt den generelle situation i Danmark med et højt, lovbefalet omkostningsniveau for mælkeproduktion.
De investeringer, der eventuelt foretages, skal være så robuste, at de giver afkast selv om den indvejede mængde falder. I øjeblikket har vi måske svært ved at se et kommende fald i dansk produktion, men der er ingen tvivl om, at den øjeblikkelige overproduktion er mange producenters sidste forsøg på at overleve som mælkeproducent, og der er nok lige så lidt tvivl om, at det ikke lykkes for alle.

Moderne staldanlæg vil sandsynligvis fortsætte med nye ejere, men mange mindre og ikke bevarings-værdige - også udenlandske - anlæg er også i krise, og de er i overhængende fare for at blive afskrevet i stedet for at blive videreført. Altså en udvikling, der vil have faldende indvejning til følge. Det vil efterlade ledig mejerikapacitet, derfor bør det også indgå i overvejelserne, om dansk mælk på kort sigt kan behandles på udenlandske anlæg eller sælges dertil, indtil situationen normaliseres, og der kan beregnes et reelt grundlag og eventuelt behov for investering i nye omkostningstunge anlæg.

Sluttelig vil Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter gerne rose ledelsen for de gennemførte besparelser sammen med en opfordring til at fortsætte kursen og samtidig sørge for den absolut bedste salgspris for produkterne. Det er bydende nødvendigt.

Med venlig hilsen

Peder Mouritsen, formand
på vegne af bestyrelsen i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter