Maelkekvaeg_2

DET MENER VI OM

REGULERING

Regulering af mælkeproduktionen er ikke et spørgsmål om, men hvordan

Det er givet, at der vil ske en tilpasning af mælkeproduktionen, spørgsmålet er, om det bliver regelstyret eller markedsstyret

Alle aktører på mælkemarkedet er enige om, at der kun er én vej til en højere afregningspris på mælk, det er, at udbuddet i verden skal reduceres. Ingen regner med pludselige og uforudsete stigninger i forbruget af mælkeprodukter, og derfor er det kun et fald i udbud, der kan få prisen op.

Standpunkter

LDM og de andre producentorganisationer i EU har i snart lang tid argumenteret for en intelligent kriseregulering, der kan fjerne noget (over-)produktion på en kontrolleret måde, for eksempel en ophørsordning.

Mejerierne i Europa, især andelsmejerierne, vil hellere have oplagringsordninger, så de kan holde rørene fulde af mælk, beholde deres volumen og ansatte og i øvrigt optimere på omkostninger pr. kg mælk. Mange andelsmejerier virker mere interesserede i at udvide end i at indrette produktionen efter en omkostningsdækkende pris, indtjening pr. kg, eller hvad der økonomisk kan optimeres på.

EU-politikerne vil helst lade markedskræfterne dominere. Lad falde hvad ikke kan stå, markedet skal nok indrette sig. Mejerierne bør selv tage et større ansvar for udbuddet, udtalte kommissær Hogan inden sin fratræden. Derudover har politikerne hidtil været villige til at betale penge til mejerierne for at finde nye markeder.

Problemet

Prisen på mælkemarkedet er ikke bestemt på grundlag af den samlede produktion i forhold til det samlede forbrug i verden, men i væsentlig grad på den brøkdel af produktionen, der bliver handlet på verdensmarkedet. I runde tal handles produkter fra mere end 65 milliarder kg mælk på verdensmarkedet. Handel internt i EU og USA udgør hver især et marked, der ikke tæller med i verdenshandlen. Alene Tyskland og Frankrig producerer tilsammen mere, end der handles på verdensmarkedet.

Prisen på verdensmarkedet og især på den del af mælken, der handles via børser, er blevet så betydende, og markedet er så globalt, at prisen på verdensmarkedet og især på børserne har stor indflydelse på især discountbutikkernes vilje til at betale for mælk, hvilket smitter af på hele salget til forbrugerne. Til sidst lander stigninger og fald på verdensmarkedet ude hos hver enkelt producent, stor som lille. Figuren over afregningspriserne for mælk i EU i de seneste år, viser voldsomme udsving, og også at sommeren 2020 figurerer med den absolut laveste afregningspris.

Figur 1. Afregningspriser for mælk i EU 2017 – 2020.

Kilde: Member States Reg. (EU) No 2017/1185 Article 12(a) -Annex II.4(a)

 

EU er nu storeksportør

Eksporten af mælkeprodukter fra EU, har ifølge FAO’s Dairy Market Review 2020 indtaget en solid førsteplads de seneste tre år i forhold til andre regioner som Oceanien og Nordamerika, hvor det er henholdsvis New Zealand og USA, der tegner sig for langt den største andel af eksporten indenfor sin region.

Kilde: FAO. 2020. Dairy Market Review, marts 2020.

Amerikanerne har to støttesystemer

Amerikanerne er lidt mere problematiske. De har øget deres mælkeproduktion så meget gennem de seneste 20 år, at den nu ikke kun dækker hjemmemarkedsforbruget. USA er blevet et eksportland, og man forventer, at produktionen fortsætter med at stige.

Det amerikanske støttesystem, Farm Bill, omfatter blandt andet en garanti for, hvor lidt en producent risikerer at tjene på at lave en liter mælk. Deres Dairy Margin Coverage (DMC) indeholder en billig forsikring, som alle kan gøre brug af og dertil en yderligere mulighed for at forsikre sig yderligere i Dairy Revenue Program til større marginindtjening. Amerikanske mælkeproducenter kan således overleve i lavprisperioder, selv om det måske ikke er sjovt. Samtidig har de amerikanske mælkeproducenter deres cwt-program (Cooperatives Working Together) via National Milk Producers Federation, som fra tid til anden støtter eksport af amerikanske mejeriprodukter, udelukkende med henblik på at holde den indenlandske afregningspris oppe.

De senere år har CWT støttet eksport af ost, sødmælkspulver og smør svarende til en mælkemængde på godt en mia. kg. pr. år, og man regner med, at det hæver den indenlandske afregningspris med cirka seks øre pr. kg. Der produceres i alt omkring 100 mia. kg i USA, se Tabel 1 over fordelingen af den globale mælkeproduktion.

EU med dårlig timing

Udfasningen af mælkekvoterne viste sig at være timet rigtig, rigtig dårligt. Det endelige ophør faldt – ganske vist uforudsigeligt – sammen med, at Kina neddroslede importen efter at have forkøbt sig, og EU kom på kant med Rusland, som svarede igen ved at boykotte importen af blandt andet mælkeprodukter. Dermed havnede den stigende mængde mælk fra øget produktion og Ruslands boykot på et allerede mættet verdensmarked. De senere år er eksporten af mælkeprodukter ud af EU steget med 8 pct. hvilket er noget mere end den ene pct. som eksporten er steget med på verdensplan. I Tabel 2 kan man se fordelingen af eksporten af mælkeprodukter i verden i 2018 og 2019.

Tabel 1. FAO’s oversigt over den globale mælkeproduktion.

Kilde: FAO. 2020. Dairy Market Review, marts 2020.

Tabel 2. FAO’s oversigt over eksporten af mælkeprodukter på verdensplan.

Kilde: FAO. 2020. Dairy Market Review, marts 2020.